Vi har en reel chance

Prof. Isfort, hvor står Tyskland i forhold til pleje på globalt plan?

Intet andet land har oplevet fusioner blandt ældrecentre og plejehjem i samme grad som Tyskland. Inden for pleje i hjemmet og på hospitaler ser Tyskland sig selv stå over for både sociodemografiske og erhvervsmæssige udfordringer. Mange sygeplejersker og medarbejdere inden for pleje er 50 år eller derover. I løbet af de næste ti år er vi sat til at miste 30 % af arbejdsstyrken, eller endda 40 % i hjemmeplejen, når medarbejderne går på pension. Resultatet er et ekstremt pres og mangel på personale over en bred front. Vi har advaret om dette i årevis - nogle gange føler jeg mig som en klimaforsker, der advarede om en miljøkatastrofe for 15 år siden.

Og hvad med plejeniveauet på hospitalerne?

På internationalt plan har vi i de senere år indhentet det forsømte inden for denne erhvervskategori. Mens der indtil 31. januar 2021 blev passet op til 2,5 intensivpatienter på en dagvagt og op til 3,5 intensive tilfælde blev plejet af en enkelt medarbejder på en nattevagt, er tallene siden 1. februar 2021 nu faldet til henholdsvis 2 og 3 patienter. Vores medicinske pleje har altid været fremragende, men når det gælder sygepleje, er vi stadig en udviklingsnation med hensyn til bemanding og langt fra for eksempel Australien og USA.

Hvordan kan erhverv inden for pleje gøres mere attraktive?

Branchen har aldrig mistet sin tiltrækningskraft. Selv i de værste dage med Covid-19 var der aldrig den masseflugt fra sygeplejesektoren, som medierne havde forudsagt. Folk er tilfredse med deres karriere, men mindre tilfredse med deres job. Simpelthen fordi de ikke længere gør det, de oprindeligt var sat i verden for at gøre. På deres forskellige arbejdspladser er de under et enormt pres, og det er derfor, de går fra fuldtids- til deltidsarbejde. En farlig nedadgående spiral, som resulterer i, at antallet af medarbejdere falder og arbejdsbyrden stiger - og i sidste ende i endnu flere deltidsjob. På hospitaler og klinikker er andelen allerede steget til 50 %.

Hvordan kan tingene gøres bedre?

En fast vagtplan og planlægbar fritid - 'fri' skal betyde 'fri' og ikke, at man skal frygte at blive kaldt ind. Vi skal undgå unødvendige behandlinger og operationer. På europæisk plan udfører Tyskland det største antal ryg-, hofte- og knæoperationer. Frankrig er langt bagefter os, og alligevel humper folk der ikke over vejen. Kirurgi er her delvis overflødig og kan undgås ved hjælp af konservative behandlingsformer. Og jeg synes, at dette tal er dramatisk: Hospitaler har mere end 65 % flere læger ansat end for 25 år siden, men kun 3 % flere sygeplejersker. Det er en opskrift på fiasko.

En del af problemet er utvivlsomt, at der kommer for få unge mennesker ind i faget.

I den forstand er vi i samme båd som de fleste andre brancher og adskiller os ikke fra de fleste håndværkere og små virksomheder. I øjeblikket kan 3 til 5 % af dem, der forlader skolen, overtales til at arbejde med pleje. Det er et ganske fornuftigt tal. Og jeg synes, det er urealistisk at ville øge den yderligere, fx til 7 %.

I så fald burde tingene være i orden - men det er de ikke!

Flere og flere skoleelever bliver i gymnasiet, så de kan læse videre på universitetet. I Bonn er det for eksempel 50 %, i Münster er det endda 55 %. Andre lande har gjort sygepleje til en uddannelse. Her i Tyskland er der en tendens til, at unge med de rette kvalifikationer læser samfundsfag eller pædagogik. Så du kan se, at akademiseringen af pleje spiller en nøglerolle i at åbne op for attraktive karriereveje.

Det gør det ikke nemmere, at vi har afskaffet den obligatoriske samfundstjeneste.

Korrekt. Og Tysklands frivillige service kan heller ikke fylde hullet. Stort set alle mænd, der arbejder i plejesektoren, kom ind via samfundstjeneste i stedet for at melde sig til militæret. Mange af dem fandt deres kald i løbet af denne tid. Det ved jeg, fordi jeg var én af dem. Men jeg mener stadig at genindførelse af værnepligt ville være en fatal fejl. Det ville føre til, at plejesektoren ville blive oversvømmet med folk, der ikke egnede sig til jobbet. Det ville endda omfatte personer, som patienterne helst skulle beskyttes fra! Vores opgave er på overbevisende vis at præsentere unge mænd for bredden i valgmulighederne inden for plejesektoren, da der ikke findes en ærketypisk plejemedarbejder. Det er det, der gør skolepraktik og Boys' Days så værdifulde. Vi skal lære at kæmpe for de kommende talenter - og følge det eksempel, som industrien så smukt har sat.

Så fremtidsudsigterne ser i det hele taget ret dystre ud. Er der ingen løsning på manglen på sygeplejersker på medium eller endda kort sigt?

Vi har en reel mulighed - hvis politikerne tager fat på emnet, og de ansvarlige personer for plejehjemmene ikke bare fortsætter med at bygge hjem, som der ikke er tilstrækkeligt personale til. Nye modeller for pleje skal defineres. I andre lande arbejder leverandører af pleje og lokale myndigheder hånd i hånd, og byer og kommuner yder støtte til introduktion af nye teknologier i form af tekniske tilskud og arbejdskraft. Og alligevel synes hverken politikere eller ansvarlige personer på plejehjemmene i Tyskland at være interesserede.